Vielsesringene

7. august 2007 | Skrevet af Lene & Dann

På vores bryllupsdag fik vi fantastisk mange og rigtig gode gaver. Af alle gaverne er den mest specielle uden tvivl vores vielsesringe, som vi fik af Danns forældre.

Faktisk fik vi ikke kun vielsesringene af Danns forældre, nej Danns far har selv lavet vielsesringene. Det gør dem til en utrolig personlig gave, som vi nyder at kigge på – hver dag. Det betyder meget for os, at vi har fået nogle så personlige ringe, der er lavet med så meget kærlighed. Vi er helt sikre på, at vi i de år der kommer dagligt vil nyde de smukke ringe. Hver gang vi kigger på dem mindes vi den den rigtig gode bryllupsdag, hinnanden og ikke mindst, at de er lavet specielt til os af Danns far.

Samtidig med at Bodil & Gert (Danns forældre) fik beskeden om at vi skulle giftes, tilbød de straks at lave vielsesringene til os. Det takkede vi naturligvis ja til.

Herefter brugte vi en del tid på at tage til bryllupsmesser, besøge guldsmede og kigge på nettet. Efter et par måneder fandt vi endelig ud af, hvordan vi gerne ville have vores ringe. Vi fik også prøvet en del forskellige størrelser hos en guldsmed for at vi fik lavet ringene i den helt rigtige størrelse (Danns er 56½ og Lenes er 55½).

Med de oplysninger gik Gert igang og brugte mange timer på at lave første “udkast”. Det var ringe, der nærmest lignede noget rustent jern (men altså var guld i en meget høj karat, der bare ikke var pudset endnu). Dem prøvede vi af flere omgange (og lånte dem også for at gå med dem et par dage) for at være helt sikker på, at vi fik den rigtige størrelse.

Da vi var blevet enige om størrelsen, lavede Gert ringene færdige og indleverede dem sammen med Bodil og Lene til guldsmed Boye. Her skulle Lene have isat stjernestøv i sin, mens der skulle en indgravering (som lyder: “LENE OG DANN 07.07.O7” i Danns mens rækkefølgen af navnene er omvendt i Lenes). Lene tegnede selv præcis hvor de syv (vi skulle jo giftes 07.07.07) diamanter skulle være placeret.

Det var sidste gang vi så ringene, inden Dann så dem dagen før brylluppet, da han kom ud for at sove hos hans forældre. Allerede her var Dann dybt imponeret over, hvor flotte de var. Lene så først ringene i kirken, da hun havde sagt ja til at blive gift med Dann og nu skulle have ringene på.

Under cermonien lå ringene oppe i nærheden af alteret og ventede på os. I forbindelse med vielsen nævnte selv præsten, hvor smukke ringene var. Det gjorde alle andre også, da de så ringene.

Ringene har nu her en lille måned efter brylluppet fået deres første ridser. For os gør det ikke ringende mindre værd – tværtimod så gør det dem endnu mere til vores ringe. Vi synes de er utrolig smukke og glæder os dagligt over dem.

Dem kan vi ikke sige tak for nok gange.

Nedenfor er der en lille samling billeder med ringene (klik på et billede for at se en større udgave). Alle billederne er taget af vores fotografer. Vi har efterfølgende beskåret og rettet et par småting i dem. Det mest væsentlige vi har rettet nedenfor er, at vi har fjernet logoet fra guldsmed Boye i æsken, som Dann holder frem. De har jo kun sat sten i. Ringene er lavet af Gert og givet som bryllupsgave til os fra Danns forældre.

Først viser Dann ringene frem
(på parkeringspladsen foran kirken inden vielsen)
Vielsesringene i en æske II  Dann viser ringene frem (rev)  Vielsesringene i en æske

Vielsesringene venter på os ved alteret i kirken
(Efter vi kom til kirke fik præsten ringene så de var klar til vielsen. Her venter de på os ved alteret.)
foG_2400
 

Vielsesringene på brudekjolens slæb
(i mindeparken hvor vi kørte til kort tid efter vielsen for at tage billeder)

Brudebuketten og vielsesringene på Lenes slæb  Vielsesringene på Lenes slæb
Det sidste billede er en forstørrelse af det næstsidste.

Vi giver hinnanden ringe på (igen)
(Vi giver hinnanden ringene på igen efter ovenstående billeder er taget)
foG_9840  foG_9841  foG_9842  foG_9843 

Vi viser vielsesringene frem
(efter middagen på Varna viser vi ringene frem for kameraet)

foG_0146

Der er lukket for kommentarer.