Så er de sidste bryllupsbilleder hentet

Jeg har her til aften været inde forbi vores fotografer for at hente de sidste billeder der var med i den “fotografpakke” vi købte. Jeg kom derfra med en hel pose fuld af billeder (500 stk. i print), 3 DVD’er (1 med et slideshow til DVD afspilleren) og 2 med digitalbilleder samt en masse takkekort (på papir). Mange billeder, men nu fulgte fotograferne jo ogsåå med hele dagen fra vi fik tøjet på til vi dansede brudevals.

Jeg har ikke fået kigget på billederne endnu, men hvis nogen af dem bare er halvt så gode som vores bryllupsbilleder, ja så bliver vi meget tilfredse (det er vi faktisk i forvejen; Vi kan varmt anbefale Asmussen Foto).

Jeg tror vi skal hygge os med billeder i aften.

Takkekortene skal vi have udfyldt her i weekenden så vi kan få dem sendt afsted i starten af næste uge. Det nærmer sig jo en måned siden brylluppet (forstå det hvem der kan).

Alle de billeder

Vi har fået fantastisk mange gode billeder fra vores bryllup som vi vil bruge i årene fremover til at mindes vores store dag. Alt i alt bliver det til ca. 1.500 billeder fra fotografen og ca. 650 billeder fra Henrik Thierry. Billederne fra Henrik fik vi (med lidt hjælp fra Jan G. Nielsen) allerede inden vi tog på bryllupsrejse. Det betød at vi kunne nyde dem allerede på bryllupsrejsen.

Vi håber på at få lagt de bedste billeder fra selve dagen på Flickr i løbet af den kommende måned.