6. dag på bryllupsrejse (15. juli)

15. juli 2007 | Skrevet af Lene & Dann

Vi havde stillet vækkeuret, så vi kunne nå ned og spise, men nåede det ikke. Vi stod dog op og var kl. 10 klar til at gå ud i byen. Vi skulle skynde os lidt, for vi skulle ned og se vagtskiftet ved parlamentet kl. 10.30 og havde et stykke at gå. Vi nåede det. Desværre var der mange mennesker og ikke let at se noget, så vi endte med at gå igen. Vi fik noget koldt at drikke og sad lidt i skyggen.

Derefter gik turen til den Nationale have. Der var masser af skygge og det var dejligt at gå mellem træerne.

På vej ud derfra gik vi forbi det, vi tror var præsidentpaladset. Det var dog meget lukket af og det kunne ikke engang lade sig gøre at tage billeder. Efter det gik vi rundt og kom ned til det olympiske station. Det var meget imponerende. Turen gik derefter forbi et museum i en park og op til Zeus’s tempel som der kun enkelte søjler tilbage af, men det er meget imponerende. På vejen derfra gik vi forbi Hadrians bue.

Så var det blevet tid til noget mad og vi fandt en cafe. Dann fik carbonara og Lene fik souvflaki.

Derefter gik vi en lang og varm tur og gik bl.a. forbi bil-leje gaden. Vi kom også forbi indgangen til Akropolis, som desværre var lukket.

På vej ned fra højen fik Lene nogle saltchips, så hun kunne gå lidt igen. Vi kom forbi Keramikus men gik ikke ind. Derefter fulgte vi en rute i guidebogen igennem Mastriaki området. Turen gik gennem et loppemarked og andre shoppinggader. Det var en hyggelig tur. På vejen fandt vi et sted med air kondition og Dann fik en cola og Lene fik en sunday is.

Ved Hadrians bibliotek købte vi en ny rygsæk for vores var gået i stykker. Vi føler ikke vi blev snydt ved at give 25 € for den, men det må tiden vise.

På turen kom vi forbi vindenes tårn som samtidig var et solur. Samme sted var det, der kaldes Romarum Agora, hvor der var en masse gamle ruiner. Midt i det hele var der stillet stole op til en koncert. Det var et fedt sted ligesom Forum Romanum i Rom.

Vi gik turen rundt og sad lidt udenfor Hadrians bibliotek, som desværre havde lukket for den dag. Vi fandt en lille cafe og fik en øl og en kaffe. Mens vi sad og nød vores drikke fandt vi ud af at vi sad lige ved siden af det antikke Angora. Det skal vi have besøgt en anden dag.

Vi gik endnu en tur og fandt til sidst et hyggeligt sted at spise (Lene valgte da det var hendes fødselsdag). Dann fik noget kød med pomfritter og Lene fik spagetti Bolognese. Vi delte en græsk salat.

Derefter gik turen tilbage til hotellet, hvor vi nu skal sove.

Der er lukket for kommentarer.